AnnonceLuk annonce




Ustyrligt fastelavnsshow

04-02-2019

Søndag den 3. marts kommer Kalle fra Ramasjang og hans ven Mek Pek til Kalundborg.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fastelavnssøndag, søndag den 3. marts, kommer Kalle fra Ramasjang og hans ven Mek Pek til Kalundborg. De kommer nemlig med deres helt ustyrlige fastelavnsshow. 

Den 3. marts kommer Kalle fra Ramasjang og hans ven Mek Pek forbi Musisk Skole i Kalundborg, hvor de inviterer hele familien til fastelavnsshow. Kalle var også i Kalundborg til sommerkoncerterne i Den 8. Himmel som Superhelten Kalle. Mange superhelte har en sixpack på maven, fortalte han dengang, men jeg har én stor muskel, og den er stærk som cement. – Hvad han finder på denne gang, bliver spændende at opleve og umuligt at forudse. Men én ting er sikkert – han vil fyre den af som Danmarks vildeste trommeslager.

”Kalle siger selv, at han er verdensmester på trommer, men Kalle er vist også lidt gak i låget. Mek Pek er med på gulvbas og trompet, og somme tider er han vist også lidt skør, især når han er sammen med Kalle. Men det er rigtig sjovt og svingende,” fortæller arrangøren Søren Vind, og Kalle supplerer: ”Ta’ bare farfar og mormor med, så har Mek nogen at snakke med.”

Koncerten begynder kl. 16, så der er tid til at slå katten af tønden sammen med familien inden – og det bliver ekstra sjovt, hvis børnene også er udklædt til showet. 

Billetter kan købes på kalundborgbib.dk under ’Det sker’. De kan også købes ved indgangen, hvis der er ledig plads i salen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0