AnnonceLuk annonce




Musikken er tilbage

13-05-2021

Af Jens Nielsen

JUVI Klubben i Kalundborg kunne onsdag aften igen byde gæster indenfor til musik for det voksne publikum.

Esben Just stod på scenen i JUVI Klubben i Kalundborg den 10 marts sidste år, da Mette Frederiksen på et pressemøde fortalte, at Danmark skulle lukke ned dagen efter.

Derfor var det helt naturligt, at det også var Esben Just som skulle åbne ’ballet’ igen da restriktionerne blev lempet.

Onsdag aften sad han så på scenen i byens ældste spillested JUVI Klubben, helt alene med sit piano, sammen med omkring 50 gæster som havde købt billet og glædet sig til igen at kunne nyde levende musik.

”Det er skønt at få lov til at være her igen, det er lidt som at komme hjem til en far jeg ikke viste at jeg havde her i Kalundborg,” sagde Esben Just med henvisning til JUVI Klubbens mangeårige leder Richard Poulsen.

”Jeg lægger ud med nummeret Come with me, en invitation til at tage med der ud hvor det hele er lidt lysere, lidt uden mundbind,” sagde Esben Just, og satte gang i en aften med masser af god musik og hygge ved de små borde.

Et soloshow med den musik og det budskab, som altid har kendetegnet Esben Just – den fra New Orleans og det fra hjertet!


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0