AnnonceLuk annonce




Musik, sol og kolde øl

18-06-2021

Lars DK Nielsen (tv) med band var de første på scenen fredag aften til Musik i Gryden på Møllebakken. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@etv-kalundborg.dk

Fredag aften var den gode stemning ikke til at tage fejl af, hvis man lagde besøget forbi Gryden på Møllebakken i Kalundborg, hvor SBK Event ved Søren Knudsen afholdte koncert.

Vejret var perfekt til Musik i Gryden, og stemningen var da også i top, da ”dørene” åbnede kl 17. Jimmy Sørensen var konferencier og bød velkommen kl. 18, hvorefter Lars DK Nielsen gik på scenen, som den første kunstner. Derefter var det Patrick Dorgans tur. Senere spillede Rasmus Walter og til slut Jonah Blacksmith.

”Vi har været så heldige med vejret i år, og der er solgt rigtig godt af billetterne, så det ser godt ud. Der kommer stadig folk til, og nogle kommer i ret store grupper. Men det har man jo heller ikke kunne gøre længe, så folk glæder sig nok over at kunne komme ud sammen nogle stykker igen,” siger Søren Knudsen.

Kalundborgenser på scenen

Lars DK Nielsen var første mand på scenen, og faktisk er netop Møllebakken ikke et ukendt sted for ham. Han er nemlig født og opvokset i Kalundborg, og han var glad for at være tilbage i hjembyen.

”Det er så dejligt at være tilbage, og det er et fedt sted. Det har været en god oplevelse. Faktisk kan jeg slet ikke huske, at Møllebakken var sådan et lækkert sted, da jeg var lille,” sagde Lars DK Nielsen, da han var færdig på scenen.

Coronapas påkrævet

Det var påkrævet at vise coronapas for at komme ind, hvilket langt de fleste havde helt styr på: ”Vi har kun måtte sige nej til fire personer, der havde billet, men havde glemt at få taget en test. Det er jo ærgerligt, men sådan er reglerne desværre lige nu. Men vi sendte dem over på gymnasiet, og så fik de den klaret der,” fortæller Søren Knudsen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0