AnnonceLuk annonce




Nu skal i ikke tage NEJ-hatten på

06-12-2017

Masser af gode ideer blev lagt frem på aftenens møde. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Borgerne var torsdag aften inviteret til at komme med input til hvordan hele Munkesøområdet i Kalundborg kan udvikles inden for de næste år. Mange interesserede klubber og foreninger var mødt frem.

I dag rummer Munkesøen en lang række faciliteter, dels fodboldklub, atletikstadion, skaterbane, stier, naturområdet m.m., men hvad med fremtiden? 

Det spørgsmål stillede Kalundborg Kommune i en åben invitation, som omkring 30 forenings og klubfolk, politikere og almindelige borgere, tog imod og mødte op til onsdag aften.

”Vi skal prøve at tænke en lille smule på tværs af vores interesser, hvad er egentligt formålet med at komme med ideer, for der er jo ikke sat penge af endnu til at gøre noget som helst, men vi skal have det nye kultur og fritidsudvalg til at bruge nogle penge på det helt unikke område lige midt i byen, derfor vil vi gerne høre jeres meninger og ideer, og i skal ikke tage NEJ-hatten på, alle ideer, store som små er velkomne, sagde foreningskonsulent Anders Hørberg i sin velkomst.

De fremmødte blev inddelt i grupper og så blev der ellers brainstormet med plancher og post-it sedler i alle regnbuens farver.

Efter to en halv times arbejde ved bordene fremlagde hver gruppe deres gode ideer for forsamlingen, og en fælles rød tråd var, at området skal gøres mere attraktivt med flere stisystemer og et multiklubhus som kan rumme de mange foreninger og klubber som bruger området, men også ideer som shelterplads, bålsted, flere skaterramper, legepladser og MTB bane, var blandt forslagene.

De mange forslag og ideer finpudses nu og fremlægges for Kultur- og Fritidsudvalget i første kvartal 2018.

”Vi håber at udvalget vil arbejde med ideerne så der allerede til budgetforhandlingerne for 2019 kan afsættes penge på budgettet”, sagde Anders Hørberg, og fortsatte,

”Det er vigtigt at høre brugerne af området hvad der er vigtigt for dem, så vi ikke bare laver noget som ikke er i tråd med det som de ønsker”.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0