AnnonceLuk annonce




Muligt forsøg på tricktyveri

28-02-2019

kontakt@tv-klaundborg.dk

Onsdag omkring kl. 18.30 fik politiet en henvendelse om, at nogle udlændinge kørte rundt i en bil og forsøgte at veksle penge hos forskellige forretninger i Kalundborg.

Kl. 18.26 fik politiet en henvendelse om, at nogle udlændinge kørte rundt i en blå personbil til forskellige forretninger, hvor man forsøgte at lokke de forretningsdrivende til at veksle penge. De skulle i forbindelse med vekslingen forsøge at forvirre ekspedienten. 

Politiet fandt dog hverken den blå bil eller udlændingene, som måske har villet forsøge at lave en eller anden form for (trick)tyveri i forbindelse med vekslingen af penge. 

Indtil videre har politiet dog ikke modtaget nogen anmeldelse fra forretningsdrivende, som skulle have lidt et tab i den anledning.Politiets generelle råd i den slags situationer er dog, at være særdeles skeptisk og påpasselig, hvis man imødekommer ønsket om veksling af penge - ellers henvis de pågældende til et pengeinstitut i dets åbningstid.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0