AnnonceLuk annonce




Lav din egen animationsfilm på workshop

13-02-2018

Det kræver god koncentration og fantasi og fremstille animationsfilm. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der er god søgning til Ani-Lab, det nye animationstilbud for børn og unge i Kalundborg Kommune. Først i marts afholdes en animationsworkshop i Bjergsted, og senere i Høng.

Lørdag den 3. marts 2018 kl. 11.00-15.00 afholder Musisk Skole i Kalundborg en animationsworkshop på Højbo Friskole i Bjergsted, hvor alle interesserede børn og unge i målgruppen 8-16 år, kan lære at lave sin helt egen animationsfilm. 

Det er med animator i Ani-Lab, Anne-Marie Sølling Kristensen som underviser og hun lover at eleverne får stort udbytte af workshoppen,

"Vi skal lave forskellige øvelser, og du kommer hjem med viden om, hvordan du kan lave dine egne film i fritiden. Vi slutter af med at lave en lille film, som du kan vise dine forældre, og som gør dine venner grønne af misundelse!" fortæller hun.

Hvis man får blod på tanden efter workshoppen og vil lære endnu mere, kan man faktisk gå til animation på Ani-Lab i fritiden på Musisk Skole - se mere her: http://www.ani-lab.net/

”Vi vil rigtig gerne så vidt muligt støtte op om animation som tilbud i kommunen. P.t. er det kun muligt at gå til animation centralt på Musisk Skole i Kalundborg og det er ønskeligt at udbrede tilbuddet til flere steder i kommunen, hvor der er interesse for det,” fortæller Heidi Holme Bjergborg, leder af Musisk Skole, og fortsætter,

"Vi har fået en konkret henvendelse om vi havde mulighed for at tilbyde en animationsworkshop i Bjergstedområdet fra en gruppe forældre, og det havde vi, i og med Kalundborg Kommune har bevilget opstartsmidler til yderligere udvikling af kunstarten animation - også lokalt i kommunen, som ekstra led i Kulturregionens støtte til projekt Ani-Lab.

Med workshoppen den 3. marts, er det muligt at afprøve om der er interesse og på sigt tilmeldinger nok til at oprette flere hold - også i Bjergstedområdet. Senere på foråret er det planen, at Ani-Lab på Musisk Skole afholder endnu en workshop på Højbo Friskole, nemlig den 26. maj og ligeledes i maj afholdes en lignende workshop i Høng i forbindelse med Pocket Film Festival på Høng Privatskole.

Tilmeldning til animationsworkshop, KLIK HER



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0