AnnonceLuk annonce




Motorvejsbyggeri begynder til næste år

28-06-2021

Af Jens Nielsen

Kalundborgmotorvejen forlænges hele vejen til Kalundborg. Byggeriet starter allerede næste år, det blev præsenteret på et pressemøde mandag formiddag.

Elementerne i en stor infrastrukturaftale frem mod 2035, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget netop er blevet enige om, blev præsentret på et pressemøde mandag formiddag.

Set med Kalundborg øjne så bliver færdiggørelsen af Kalundborgmotorvejen helt til Kalundborg endelig til noget efter mange års ventetid. Allerede til næste år sættes byggeriet i gang. Såvel linjeføring som VVM-undersøgelse har været klar i flere år.

Samlet budget for færdiggørelsen af motorvejen fra Regstrup og til Kalundborg er på 1.886 mio. kr.

Aftalen er en sejr for Region Sjælland og regionens 17 kommuner, der for år tilbage dannede en alliance, hvor man blev enige om, at netop færdiggørelsen af Kalundborgmotorvejen har førsteprioritet.

Mange politikere, firmaer og kommuner har i årevis kæmpet for at få motorvej helt til Kalundborg, en af dem er folketingspolitiker Jacob Jensen (V).

”At Kalundborgmotorvejen kommer på som det allerførste projekt er i sig selv imponerende arbejde fra mange mennesker, jeg tager gerne selv en del af æren, men det er noget vi har kæmpet og arbejdet for i rigtigt mange år. Man har heldigvis stået sammen om projektet, både lokalt, Regionen har været med ind over alle kommuner på Sjælland har prioriteret Kalundborgmotorvejen, og det er det som nu bærer frugt, men det er også på tide, vi har jo ventet på det i et par år nu, at den sløve regering kom i omdrejninger, vi havde jo som bekendt en aftale inden valget i 2019, men den lagde den nye regering i skraldespanden, men bedre sent end aldrig.

Det hele ligger jo klar med både VVM-undersøgelse og linjeføring, så det er jo bare at sætte i gang,” siger en glad Jacob Jensen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0