AnnonceLuk annonce




Motorsave stjålet fra virksomhed

23-10-2018

Af Jens Nielsen

Kalundborg Skov Park Have i Elmegade i Kalundborg har natten til tirsdag haft indbrud, hvor der er stjålet en række motorsave.

En eller flere gerningsmænd har lige omkring midnat, mandag aften, brudt en bagdør til et udstillingslokale op, til virksomheden Kalundborg Skov Park Have, Elmegade 38 i Kalundborg.

Der er spor efter gerningsmanden eller mændene i hele butikken og fra stedet er stjålet ni motorsave af mærket Stihl, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Indehaver af Kalundborg Skov Park Have, Kåre Antonsen, har stor ros til såvel vagtcentral og politi.

"Der er stor ros til såvel vagtcentral som politi, de var meget hurtigt fremme på stedet," fortæller Kåre Antonsen, opg fortsætter,

"Det tyder ikke på de mest professionelle indbrudstyve, vi har to røgkanoner som er gået i gang, og så har de max 40 sekunder så kan de intet se. De har taget en række motorsave som er udstillingsmodeller, dvs. de har ikke nogen manual og intet tilbehør til savene, og lige ved siden af lå både robotplæneklippere og hækkesakse i kasser, men dem har de ikke rørt."

Eventuelle oplysninger til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0