AnnonceLuk annonce




Motorcyklist skød mod bil

02-09-2018

Skudepisode lørdag aften resulterede i, at politiet afspærrede området omkring rundkørslen ved Holbækvej og Nørre Allé i Kalundborg. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag aften, kl. 19.54, får Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra et vidne, der lige har overværet et scenarie på Nørre Allé i Kalundborg. 

En sort motorcykel eller crosser, helt mørklagt og uden nummerplade, kommer kørende ad Nørre Allé mod Meny. Efter motorcyklen/crosseren, der ligner en såkaldt caféracer, kører en sølvfarvet bil, de kører begge meget stærkt. Ud foran Bøgevej vender manden på motorcyklen sig om og trækker en pistol, og afgiver en fem-seks skud bagud mod den sølvfarvet bil. 

”Vi har ikke fundet selve projektilerne, men et vidne hører et projektil flyve gennem luften, så vi må gå ud fra, at det er skarpe skud, der er afgivet. Vi sender derfor patruljer ud, samt en gruppe 1 hunde, der netop er hunde, der er uddannede til specielle sager. Og de finder også patronhylstre, men altså endnu ikke selve projektilerne," fortæller Rene Søe Pedersen, der er vagthavende chef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Kender endnu ikke motiv

Et af vidnerne har tidligere på dagen i går set en lign. motorcykel/cross maskine i området omkring Lerchenfeldvej, kørende mellem Rema 1000 på Klosterparkvej og Meny på Nørre Allé. 

Politiet har ingen anmeldelser om nogle, der er blevet ramt, og det viser deres undersøgelser heller ikke indtil videre. Den 29-årig mand, der førte bilen blev heller ikke ramt, men var chokeret over hændelsen.

”Manden i bilen har forklaret, at han fandt det mistænkeligt, at motorcyklen/crosseren kørte rundt uden nummerplader, og kørte derfor efter ham. Det er, hvad han har fortalt politiet indtil nu,” siger Rene Søe Pedersen.

Efterlyser vidner

Det er helt uacceptabelt at skyde i et beboelsesområde, og vi ser gerne, at man henvender sig, hvis man har en mistanke om, hvem det kan være,” siger Rene Søe Pedersen. 

Politiet efterlyser vidner, der ved noget mere om episoden. Manden, der affyrede skuddene beskrives som:

  • Spinkel af bygning
  • Omkring 170 cm høj
  • Iført helt sort tøj og sort styrthjelm, dog med hvide strømper i skoene, der stikker frem.
  • Bar pistol og en lille firkantet sort taske på ryggen. 
  • Der er synlige ledninger på fronten af køretøjet

”Er der nogle, der ved noget mere, håber vi, at de vil kontakte os. Ligeledes, hvis der er nogle, der har kendskab til en motorcykel eller cross maskine, der står et sted, i et kælderrum eller lign., hører vi rigtig gerne fra dem,” siger Rene Søe Pedersen.

Læs også Skudepisode ved Meny



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0