AnnonceLuk annonce




Billedserie: Med pulsen på den anden side af 200

20-10-2018

Lørdag blev der kæmpet om klubmesterskabet på motocrossbanen i Svebølle. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Svebølle Motocross Klub har afviklet en afdeling af deres klubmesterskab lørdag. Det er her drenge bliver til mænd.

Fuld knald rundt på en bane på en motorcykel i 20 minutter, lyder måske ikke af noget særligt, men når det er 20 minutter med gashåndtaget i bund på motocrossbanen i Svebølle, så kræver det noget helt specielt.

Motocross hører til blandt verdens mest krævende sportsgrene og er absolut ikke for tøsedrenge.

”Pulsen ligger konstant på lige godt 200 og når du kommer i mål, er dine arme som bly,” fortæller Andreas Olsen, som lørdag var med i anden afdeling af klubmesterskabet.

Motocrossbanen i Svebølle er blandt de mest attraktive på Sjælland, og har i år bl.a. været vært for første afd. af DM, men lørdag var det altså kampen om klubmesterskabet der blev kørt om.

Svebølle Motocross Klub har lige godt 100 aktive medlemmer.

Resultater af dagens klubmesterskabsafdeling:

Mini open: Jacob Bjerrum, Maxi c: Andreas Olsen, Maxi a-b: Magnus Øriis Nielsen, Old Boys C 30+:  Lars Jensen, og Old Boys A 50+: Henrik Andersen.

Tredje og sidste afdeling køres d. 10. november



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0