AnnonceLuk annonce




Modeshow: Et helt sæt tøj for under 100 kr

18-08-2019

Der var både loppemarked og modeshow i havneparken søndag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Søndag var der endnu engang loppemarked i havneparken, og denne gang var der også modeshow med genbrugstøj.

Selv om vejret nok ikke var det bedste til loppemarked, var der godt gang i handlen, da der søndag blev afholdt loppemarked med secondhand tøj, tilbehør og accessories i havneparken.

Søndagen bød også på et modeshow, som Ungdommens Røde Kors i Kalundborg stod for. Her blev vist ni forskellige sæt tøj frem, alle fundet i Røde Kors butikkerne i Kalundborg, Ubby og Gørlev, og tre friske modeller viste tøjet frem på scenen i havneparken.

Det er meget oppe i tiden at købe genbrugstøj, det mærker Røder Kors butikkerne, og det er samtidig en billig måde at få nyt, eller næsten nyt, tøj på. De sæt modellerne viste frem til modeshowet kan alle købes for lige under 100 kr. hos Røde Kors.

Loppemarkedet i havneparken var det sidste af sommerens fire markeder, og søndagens arrangement var et samarbejde mellem Kultur og Fritid, Ungdommens Røde Kors og Røde Kors Kalundborg.

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0