AnnonceLuk annonce




Mit livs vigtigste opskrift

01-12-2020

Mange sikrede sig en af Claus Holms populære kogebøger efter foredraget. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den kendte tv-kok Claus Holm var mandag aften på besøg i Kino Den Blå Engel med sit hudløst ærlige foredrag om sit liv, der ikke altid har været lige nemt, samtid donerede han 50 kr. til biografen for hver solgte kogebog.

De fleste kender Claus Holm som den elskelige og passionerede tv-kok fra Go’ Morgen Danmark. I sin mere end 30 år lange karriere har han delt ud af sin madglæde og vist os, hvad mad kan gøre ved mennesker. I mandagens foredrag i Kalundborg fortalte han hudløst ærligt sin egen historie om livet.

”Man kan hvad man vil, livet er en gave ikke en opgave,” sagde den populære kok til de knapt 150 gæster som havde sikret sig en billet.

”Vi har mødt Claus Holm flere gange når vi har været til filmtræf i Svendborg, og så spurgte jeg om ikke han havde lyst til at komme til Kalundborg, og det ville han gerne,” sagde Brian Sønder Andersen fra Kino Den Blå Engel.

Foredraget med Claus Holm blev en nogen anden aften end det Kino Den Blå Engel normalt byder på, men ingen tvivl om, at publikum både fik noget og tænke over og masser af grin.

Mit livs vigtigste opskrift

I 2018 var Claus Holm tæt på at miste livet på grund af overvægt og usund livsstil med for meget fart på. Sådan skulle det ikke være. Det blev starten på et vægttab på 25 kg og en sundere livsstil med mere overskud til ham selv og sine nærmeste.

Mandag aften fik gæsterne i Kino Den Blå Engel hele historien om den dag, hvor blodet stod ud af begge næsebor og han var tæt på at dø.

”Jeg elsker alt ved mit nye liv, når jeg er ude og bliver budt kage, så må jeg godt få det, men jeg må bare ikke selv spørge efter det,” sagde Claus Holm og fortsatte,

”Husk at smage på livet.”

Den populære TV-kok vender tilbage til Kino Den Blå Engel til januar sammen med en anden kendis-kok, Søren Gericke.

”Det bliver et andet set up, hvor de to kokke sidder i en sofa på scenen og skal fortælle om livet og svare på en masse spørgsmål, og så bliver det med kaffe og kage i pausen,” fortæller Brian Sønder Andersen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0