AnnonceLuk annonce




Mistænkelig indsamling på Klosterparkvej

26-11-2020

Af Jens Nielsen

Politiet opfordrer til at udvise sund skepsis over for indsamlinger, efter en ulovlig indsamling ved Rema 1000 på Klosterparkvej onsdag.

Onsdag eftermiddag kl. 15.45 anmeldte en borger, at der foregik en mistænkelig indsamling ved Rema 1000 på Klosterparkvej. En udenlandsk kvinde gik med et skilt foran sig, hvor der stod ”Unicef” og at indsamlingen vedrørte handicappede børn.

Kvinden virkede stum, og kunne kun mumle. Borgeren gav kvinden 30 kr. til indsamlingen, men undrede sig efterfølgende og ringede til politiet. Kvinden sattes sig herefter ind i en ældre sølvgrå VW Passat personbil på med rumænske nummerplader og kørte væk fra stedet sammen med en mand, som førte bilen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden beskrives som: udenlandsk af udseende, 25-30-år, 160-165 cm, kraftig af bygning, sort hår sat op i en knude i nakken. Hun var iført sort frakken. 

Patruljer i området fik signalement på bil og personer, men fandt ikke frem til kvinden og manden i Passaten. Borgerne opfordres til at udvise sund skepsis over for indsamlinger, som ikke virker officielle, da der er risiko for at pengene ikke går til formålet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0