AnnonceLuk annonce




Minecraft på skoleskemaet

24-05-2020

5.kl. på Tømmerup Skole i Kalundborg har Minecraft på skoleskemaet. De skal nemlig løse en noget anderledes opgave end, hvad de er vant til. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

5.kl. på Tømmerup Skole i Kalundborg er netop påbegyndt en noget anderledes opgave. Opgaven stiller krav til både tekniske kompetencer, innovative processer og udfordring er de kreative evner. Aarhus universitetshospital har nemlig bedt landets 5. klasser om hjælp til at designe en ny børne – og ungeafdeling på Aarhus universitetshospital – i Minecraft.

I denne uge begyndte en ”Build-challenge” for eleverne i 5. klasse på Tømmerup skole. Opgaven blev præsenteres via et live stream, og alle eleverne ventede spændt på at få at vide, hvad opgaven gik ud på. 5. klasse skal i de kommende to uger arbejde med det populære spil ’Minecraft’ som en stor del af undervisningen. Klassen har nemlig, sammen med mange andre 5. klasser landet over, fået en helt specifik og meget vigtig opgave. Opgaven stiller krav til både tekniske kompetencer, innovative processer og udfordring er de kreative evner. Samtidig arbejdes der i små grupper, og kun det bedste forslag sende ind til en komité, der skal afgøre, hvem der har løst opgaven bedst. 

Opgaven er en såkaldt ”Build-challenge” i Minecraft. Udviklingssygeplejeske Charlotte Bykjær, fra Aarhus universitetshospital har bedt om hjælp til at designe en ny børne – og ungeafdeling på Aarhus universitetshospital. Hun har fået hjælp og arbejder sammen med Teknologipagten, Edu-C og Microsoft Education, som alle har til formål at udvikle og udbrede brugen af teknologi i den almene undervisning. Sammen har man altså valgt at bruge Minecraft som byggeplads for 5. klassernes kreative og nytænkende forslag og derved få et indblik i hvordan børn forestiller sig at en børne – og ungeafdeling på et sygehus skal se ud.

Opgaven har skarpe krav

Opgaven er ikke let, og man må ikke bare ”bygge derudaf”. Som med ethvert andet byggeri er der ønsker og krav der skal imødekommes og overholdes. Udviklingssygeplejeske Charlotte Bykjær har nogle hel specifikke ønsker og tanker ift. at indrette og bygge en ny børne – og ungeafdeling.

Først og fremmest skal der tænkes på, at afdelingen skal være for børn/unge fra 0-18 år. Det stiller krav til de forskellige aktiviteter og legemuligheder, der skal være på afdelingen. Samtidig skal afdelingen være rar og tryg. Der stilles altså krav til æstetikken og udsmykningen på afdelingen. Ligeledes vil Charlotte Bykjær også gerne se idéer til, hvordan man kan gøre det nemt at finde vej. Hun oplever nemlig ofte, at ”infrastrukturen” på afdelingen på universitetshospitalet skaber forvirring for både forældre og børn. Et element kunne også være interaktive muligheder, der kunne tænkes ind i den nye børne- og ungeafdeling. 

Opgaven er altså at bygge fremtidens børne- og ungeafdeling på Aarhus Universitetshospital med fokus på æstetik, oplevelser, logistik og tryghed. Eleverne skal tænke kreativt, bruge deres viden som børn/unge og omsætte denne viden til praktiske løsninger. Alt sammen skal til slut samles, bygges i Minecraft og til sidste sendes ind til vurdering hos de tre parter, Edu-C, Teknologipagten og Microsoft Education, der alle arbejder sammen om projektet.

”Eleverne var spændte, og kunne næsten ikke vente med at komme i gang. De næste 14 dage skal nu afgøre, hvordan eleverne i 5. klasse på Tømmerup Skole synes at en børne- og ungeafdeling på et sygehus skal se ud,” fortæller skoleleder på Tømmerup Skole, Jimmy Sørensen og fortsætter:

"Vi glæder os til at se eleverne kaste sig over denne opgave, i et program, som de helt sikkert kender meget bedre, end de voksne. Udfordringen er, at holde fokus på opgaven, og ikke bare fortabe sig i Minecraft-universet uden at have en plan og nogle visioner.”

Eleverne i 5. klasse på Tømmerup Skole kan både få hjælp online, og hos matematiklærer på Tømmerup skole, Martin Lorentsen, der også er tovholder på projektet på Tømmerup Skole. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0