AnnonceLuk annonce




Midlertidig udvidelse på Novo Nordisk i Kalundborg

09-02-2019

Det store telt dannede rammen for et seminar og en fest for medarbejderne. Foto: Novo Nordisk

Af Jens Nielsen

Novo Nordisk har i denne uge afholdt seminar for 1400 og fest for 2000 medarbejdere, i et kæmpe telt på Stejlhøj.

Mange har bemærket det meget store telt, der i løbet af ugen har rejst sig ved siden af Novo Nordisks laboratorium på Stejlhøj.

Teltet er dog kun en midlertidig udvidelse af produktionssiten.

Fredag i denne uge skulle det nemlig udgøre rammen for en intern seminardag for omkring 1.400 medarbejdere fra Novo Nordisk Kalundborg.

Efter seminaret var alle medarbejdere fra Novo Nordisk i Kalundborg så inviteret til fest. Festen markerede, at Novo Nordisk i Kalundborg senere på året kan fejre 50-års jubilæum.

Omkring 2000 medarbejdere deltog i festlighederne.

I løbet af weekenden bliver teltet taget ned igen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0