AnnonceLuk annonce




Middelalderkirkegård på dele af Sct. Olai Kirkegård

12-06-2021

Omkring en fjerdedel af kirkegården skal omlægges til middelalderkirkegård. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Langhåret græs, enkeltstående træer, løgplæner, vilde blomster og et stisystem igennem hele herligheden. Det er planerne for den sydvestlige del af kirkegården.

I middelalderen var der også kirkegård, hvor Sct. Olai Kirkegård ligger i dag.

Nu er der planer om at genskabe middelalderkirkegården, som man forestiller sig, den har set ud, på en del af den nuværende kirkegård.

Det drejer sig om den sydvestlige del, og planerne omfatter ca. en fjerdedel af kirkegården, tre hektar. Her skal de traditionelle gravsteder vige for en bevoksning med langhårede græsser, enkeltstående, solitære, træer, løgplæner, busketter og blomstereng med vilde blomster. Et stisystem skal give gæsterne lyst til at færdes i det, der får karakter af et parkområde. Kulturstien vil blandt andet føre dem forbi kirkegårdens bevaringsværdige sten. De bliver forsynet med QR-koder, så man på sin smartphone kan høre historierne om de mennesker, der var med til at præge Kalundborgs historie. Måske etableres der en elektronisk infostander med billeder og videoer og angivelse af, hvor Sct. Olai Kirke kan have ligget. Kirken blev revet ned, og i stedet opførtes Raklev Kirke. Et byggeri Christian d. III godkendte i 1546.

Planerne blev lanceret onsdag i forbindelse med præsentation af hæftet Kulturstien på Sct. Olai Kirkegård.

Projektet, der vil koste mellem 3 og 4 mio. kr. at realisere, er godkendt af provstiet, og netop nu er en landskabsarkitekt i gang med at udarbejde et prospekt. Pengene til gennemførelsen må nødvendigvis komme fra fondsmidler, som en fundraiser skal arbejde på at skaffe.

Kirkegårdsleder Steen Hendriksen præsenterede planerne, og ingen kan være i tvivl om, at han glæder sig til, at de bliver realiseret. I løbet af i år bliver materiale og ansøgninger om fondsmidler sendt af sted, og hvis de nødvendige midler kommer ind, går arbejdet med omlægningen i gang i august næste år.

Kirkegården for de levende

Det er et stort ønske både for kirkegårdsbestyrelsen, hvis formand er Søren Juul, formand for Vor Frue Sogns menighedsråd, og for kirkegårdslederen, at Sct. Olai Kirkegård vil blive endnu mere benyttet end i dag som den dejlige park, et grønt åndehul, den er.

- En kirkegård er for de levende, siger Steen Hendriksen, der meget gerne vil have udryddet den fornemmelse af uhygge, nogen forbinder med en kirkegård.

Han håber, at kirkegården vil blive besøgt af skoler, institutioner, præster og mange andre.

Middelalderkirkegården skal stadig være en begravelsesplads både til kister og urner. Gravmonumenterne placeres på den lysåbne slette med de spredte træer, og de vil blive markeret med rå og uforarbejdede gravsten.

Set i det store perspektiv kan det godt være, at anlægsudgifterne efterhånden tjenes ind, for dels bliver driften billigere, når der ikke skal slås græs som nu hver 10. dag men kun et par gange om året, dels bliver betaling for kirkegårdens vedligeholdelse obligatorisk. I dag kan man vælge selv at holde gravstedet eller at betale for, at kirkegårdspersonalet gør det.

De nuværende planer om middelalderkirkegården er ikke af ny dato. Projektet blev tegnet allerede i 2014, de har ligget stille i nogle år og fik endelig grønt lys efter lange drøftelser med provstiet.

Vild natur på kirkegården

Steen Hendriksen er ikke i tvivl om at begreber som biodiversitet og FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling har gjort sit til, at såvel provstiet som kirkegårdskonsulenten synes, at planerne er værd at fremme.

Planerne om at lade græsset gro på middelalderkirkegården falder også fint i tråd med, at Kalundborg Kommune er med i konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune med det formål at skabe en rigere natur og større biodiversitet til gavn for plante- og dyrelivet.

Steen Hendriksen oplyser, at middelalderkirkegård-projektet bliver tænkt ind i det middelalderprojekt for Højbyen, hvis visioner netop er blevet offentliggjort.

Nationalmuseet har været der

Der er ingen tvivl om, at man vil støde på gamle sten under gravearbejdet på kirkegården, og Steen Hendriksen oplyser i den forbindelse, at Nationalmusset har undersøgt området grundigt. Det skete tre-fire gange i 1960’erne og 70’erne:

- De har foretaget undersøgelser og fundet, hvad de har brug for, siger kirkegårdslederen.

100 års plan

Han kalder planen for Sct. Olai Kirkegård for en 100 års plan, og det kan jo være svært at forudse, hvad der sker i så lang en periode. Som det er nu, er kremeringsprocenten på 85 på landsplan, og det betyder, at der er flest urnebegravelser, der ikke er så pladskrævende. Vender udviklingen imidlertid, kan de arealer, der er tiltænkt urnebegravelser, godt bruges til kistebegravelser. Det er der plads til, siger Steen Hendriksen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0