AnnonceLuk annonce




Michael Falch solo på Terminalen

15-04-2019

Michael Falch spiller kun på Terminalen i Nordvestsjælland i forsommeren 2019, og det bliver lørdag d. 15. juni.

Af Jens Nielsen

Den legendariske rockstjerne Michael Falch gæster sammen med MoonJam og Back to Back, Terminalen i Kalundborg til en forrygende koncert lørdag d. 15. juni.

Michael Falch fortsætter i sin genopblomstring med at variere sit udtryk i sin ‘kamp mod rusten, der aldrig sover’, som han selv udtrykker det. Sidste sommer oplevede han sin karrieres mest omfattende festivaltour siden Malurt med hele 32 heftige rockshows, og i foråret 2019 er han for udsolgte huse ude på sin største solotour nogensinde.

Den nu 62-årige rockveteran optræder kun på ganske få, udvalgte scener - og det bliver akustisk og alene. Her får Falchen igen lejlighed til at demonstrere, at han også ene mand kan få enhver festivalplads til både at føle og rocke.

Michael Falch spiller kun på Terminalen i Nordvestsjælland i forsommeren 2019, og det bliver lørdag d. 15. juni. Dørene åbnes kl. 17.

”Vi har valgt at flytte ’Musik i Gryden’ til vores egne omgivelser på Terminalen. Vi ligger bare 100 meter fra den nye station; Kalundborg Øst og med direkte buslinje 551 lige forbi vores hoveddør, er det let at finde ud til os,” siger Søren Bang Knudsen, indehaver af Terminalen, og fortsætter, 

"Vi glæder os til at vise vore fine omgivelser frem og skabe den rette hygge på pladsen. I samarbejde med Meny Kalundborg tilbyder vi nogle spændende timer på Terminalen."

Inden Michael Falch går på scenen kl. 22, kan MoonJam opleves allerede kl. 18.

Pop-tryllerier, musik-magi for ører og øjne, krop og sjæl. Sådan kunne man godt beskrive fænomenet MoonJam, alle kender sangene og musikken, som hittede sidst i firserne og i halvfemserne.

Og kl. 20 indtager Back to Back scenen på Terminalen.

Siden deres albumdebut med "Den Første'" i 1987, har den danske popduo Back to Back markeret sig som nogle af landets største sangskrivere. Hits som "Jonathan", "En Som Dig", "Som De Andre Gør", "En Elsker Som dig" m.fl. er blevet en fast del af radioernes spillelister og er stadig sange, der betyder noget for mange danskere.

Lørdag d. 15. juni kan de høres på Terminalen sammen med MoonJam og Michael Falch.

Billetter til arrangementet sælges hos Meny Kalundborg, Punkt 1 på Stejlhøj eller på www.sbkevent.dk/arrangementer



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0