AnnonceLuk annonce




Mette Frederiksen: Danmark lukkes ned

16-12-2020

Af Jens Nielsen

Fra fredag den 25. december til 3. januar vil Danmark reelt være lukket ned, siger Mette Frederiksen på onsdagens pressemøde.

Konkret skal al detailhandel med undtagelse af dagligvarer lukke ned. Allerede fra 21. december sendes skolebørn på ferie, hvis de ikke allerede er det. Det gælder også fritidstilbud.

Liberale serviceerhverv som frisører og kosmetologer skal lukke fra på mandag.

Alle storcentre, indkøbscentre og butiksakader skal lukke fra torsdag morgen for at begrænse corona-smitten. Apotekter vil dog fortsat holde åbent, siger statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeren oplyser på pressemødet, at der arbejdes på nye restriktioner omkring nytårs aften.

Der er onsdag fundet det højeste antal smittetilfælde i Danmark under epidemien. I alt 3692 er konstateret smittet det sidste døgn.

I Kalundborg Kommune stiger antallet af smittede også. Inden for de sidste syv dage er 213 personer konstateret smittet, oplyser Statens Serum Institut.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0