AnnonceLuk annonce




Mere tid til de ældre.

20-10-2020

Læserbrev:

Mere tid til de ældre

For at finde penge til ”Arne modellen” har regeringen fundet ud af, at der er mange besparelser at hente i jobcentrene, ved at effektivisere,

lave tiltag, der forbedrer, at der bruges for meget tid på bl.a. indberetninger i stedet for at fokusere på, hvad der giver mening for den enkelte borger.

Der er alt for meget bureaukrati og procesforløb, som skyldes lovgivning, bekendtgørelser, samt diverse regler i den enkelte kommune. Vupti - sådan henter staten 1,1 milliard om året til ”Arne modellen”.

Hvis en del af bureaukratiets administration blev beskåret på samme måde i kommunerne over for de ældre borgere, så kunne kræfter og energi bruges til at forbedre livet for vore ældre medborgere.

Ovenstående effektivisering må kunne overføres til vore ældre medborgere, ikke for at spare penge, men for at frigøre timer til pleje i ældreområdet, hvor det i dag går så stærkt, at både den ældre samt hjemmehjælperen føler sig stresset af tidsskemaer mv..

Det vil glæde - ikke kun de ældre - men i særdeleshed den enkelte hjemmehjælper, der så kan bruge tiden på de ældre og svage, som de er sat i verden for at hjælpe. De vil få tid til omsorg og pleje, som de jo er uddannet til.

Det kan kun gå for langsomt med at finde en ”ældremodel”, der kan frigøre tid til omsorg for vore ældre og svage medborgere.

Med venlig hilsen

Ole Lauritzen

C kalundborg

Lynggårdsstien 3

Kalundborg


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0