AnnonceLuk annonce




Mere end 600 vil se NY Vesthavn

03-09-2018

Mere end 600 vil opleve Ny Vesthavn. Foto: Multidroner.dk

Af Jens Nielsen

Nu på lørdag har borgerne mulighed for at opleve Ny Vesthavn på tætteste hold. I samarbejde med entreprenøren NCC Industry – Hercules Fundering inviterer Kalundborg Havn offentligheden inden for på det 330.000 kvadratmeter store havneområde. Interessen for arrangementet har været overvældende stor.

Mere end 600 personer har tilmeldt sig lørdagens arrangement, hvor Kalundborg Havn byder indenfor på Ny Vesthavn til ’Åben byggeplads’.

Der bliver gennemført guidede rundvisninger på hele havneområdet kl. 9, 10, 11, 12 og 13. dvs. på en times tid kan man komme rundt på hele det nye havneområde, og man får mulighed for at høre mere om byggeriet fra folk, der er involveret i anlægsarbejdet til daglig.

”Vi havde sat et max deltagerantal på 500, men nu laver vi hvert hold lidt større, så alle godt 600 personer får mulighed for at deltage,” fortæller specialkonsulent Tina Altenburg fra Kalundborg Havn, som har arrangeret åbent byggeplads-arrangementet.

Det bliver mandskab fra henholdsvis Hercules Fundering og Kalundborg Havn som guider gæsterne rundt på området, folk som kender projektet og som kan svare på spørgsmål.

Kalundborg Havn har også opsat en plancheudstilling og der vil blive vist dronefilm fra byggeriet.

Gæsterne vil også blive budt på kaffe og kage.

Ny Vesthavn omfatter et 330.000 kvadratmeter stort areal og en 500 meter lang kaj, som ligger ud til 15 meter dybt vand.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0