AnnonceLuk annonce




Mer’ styr på dyr

07-06-2021

Sebastian Klein er i Den 8.Himmel tirsdag den 29. juni.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 8. Himmel er åben igen, og tirsdag den 29. juni kan man opleve Sebastian Klein med showet Mer’ styr på dyr.

Mer’ styr på dyr er et musikalsk show for børn. Det kan opleves tirsdag den 29. juni, når Sebastian sammen med sit band spiller i Den 8. Himmel i Kalundborg. Showet indeholder alt det, Sebastian er kendt for: humor, viden, gøgl, trylleri, musik, sang og dans. Showet er sjovt for både børn og voksne.

Sebastian har i dette show allieret sig med Niklas Schneidermann (guitar) fra Magtens Korridorer, som agerer kapelmester for resten af bandet.

Sebastian Klein har siden 1995 arbejdet i Danmarks Radio, hvor han primært har lavet tv-programmer til børn - især om natur og dyr. Han er desuden foredragsholder, skuespiller, forfatter og ornitolog. Han har bl.a. lavet naturprogrammerne: Naturpatruljen, Afrikas Øje, Vildmarkens Stjerne, Dyr på hjernen, Sebastian på dybt vand – og også Bidt, brændt og stukket.

Sebastian Klein har det bedst, når han er den første, der ser en ny fugl i Danmark. Og hans interesse for fugle blev vakt, da han var barn: ”Fra starten var jeg fascineret af dyr generelt, især af rovdyr. Jeg havde læst, at der fandtes rovdyr i Danmark, for eksempel grævlinger og ræve, og jeg tænkte: 'Det gad jeg godt se',” fortæller han.

Billetter kan kun købes i forsalg på kalundborgbib.dk. Grundet COVID-19 er der ikke billetsalg ved indgangen. Der skal vises coronapas ved indgangen. Tirsdag den 6. juli er det i øvrigt Motor Mille og hendes band, som spiller i Klosterparken.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0