AnnonceLuk annonce




Meny inviterede til Julemesse

24-11-2019

Kunderne havde bl.a. mulighed for at smage nytårsmenuen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Meny Kalundborg inviterede lørdag deres kunder til julemesse, med masser af smagsprøver, på bl.a. juleand og nytårsmenuen.

Julemanden var mødt op lørdag formiddag, for at få sat lys på juletræet hos Meny i Kalundborg. Bagefter var der godteposer til børnene, og for de voksne var der mulighed for at opleve omkring 30 forskellige stande med en masse mad og drikke.

Meny Kalundborg plejer at afholde en gourmetaften i efteråret, men i år var den blevet erstattet af en julemesse. Og hvor gourmetaftenen afholdes en aften for små 300 mennesker, så blev julemessen afholdt hele lørdagen i åbningstiden, på den måde kunne mange flere få glæde af de mange smagsprøver.

”Vi rammer helt klart en større målgruppe ved at afholde julemessen i den normale åbningstid, og jeg er da sikker på at vi kommer til at afholde den type arrangementer flere gange fremover,” fortalte købmand Michael Skovgaard Rasmussen.

Ud over masser af rød og hvidvin, portvin og gin, så var der også mulighed for at smage dette års nytårsmenu, som består af en appetizer, en forret med røget laks med rygeostecreme, oksemørbrad med kartoffelgratin som hovedret, og en praline og karamelkage til dessert.

Der var også mulighed for at smage på sous vide and, som er perfekt til juleaften. 50 minutter i ovnen og garanteret mør og saftig.

Bageriet Rug delte selvfølgelig også rundhåndet ud af både risalamande, kransekage og hjemmebagte småkager.

Alt imens kunderne gik rundt og nød de mange smagsoplevelser, underholdt Agnes Fogh Schmidt med julemelodier.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0