AnnonceLuk annonce




Sommerklar med Meny

18-05-2021

Meny Kalundborg har gang i mange ting, og udover at man inden længe kan blive sommerklar sammen med Meny, har købmand Peter Egebæk og købmand Michael Skovgaard Rasmussen netop indgået samarbejde med den lokale vingård, Barfod Vin, der ligger på Røsnæs. Fra venstre købmand Peter Egebæk, vinbonde Povl Barfod, vinbonde Lise Hyttel Barfod samt Ole Lykke, der står for vinafdelingen i Meny Kalundborg. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I Meny Kalundborg er man nu klar med et helt nyt koncept ’Sommerklar med Meny’, hvor det handler om at finde tilbage til en lidt sundere livsstil eller i hvert fald i 12 dage ’rengøre’ sin krop indefra.

Købmand Peter Egebæk har sammen med Marlies Eriksen, der står for al online markedsføring hos Meny Kalundborg, fået idéen om, at de gerne vil hjælpe kalundborgenserne lidt på vej til en sundere livsstil ved hjælp af kost. De har derfor lavet et helt nyt koncept ’Sommerklar med Meny’, hvor man bl.a. får en masse opskrifter på juice, smoothies, måltider m.m. 

”Planen er, at vi begynder med ’Sommerklar med Meny’ den 31. maj, og det tager 12 dage at gennemføre kostforløbet. Det kommer sig faktisk af, at både Marlies og jeg selv har kørt de her forløb flere gange, og kun har positivt at sige om det. Personligt har jeg fået et helt andet energiniveau, når jeg spiser efter sådanne kostforløb,” fortæller Peter Egebæk, og bliver suppleret af Marlies Eriksen: ”Jeg har i en periode på to år primært levet af smoothies og grønt, og det fungerede for mig. Jeg fik en meget lettere fornemmelse i kroppen. Det handler jo om, at booste sin krop.  Herunder corona har mange hygget lidt ekstra, og vi er vidst mange, der trænger til at rense lidt ud i systemet. Det er ikke så meget motion, det handler om her, men mere kostsiden. Primært handler det om, at man undgår laktose, kød og gluten. Men man kan selv justere lidt, hvis der er brug for det.”

I kostforløbet på 12 dage vil der være et velkomstbrev, et guidet forløb, opskrifter og en mulighed for at deltage in en lukket Facebookgruppe, hvor der kan stilles spørgsmål til kost og lign. Derudover er der et fordelskort, og de to købmænd har sørget for nogle give away undervejs ligesom, at der bliver sluttet af ved et arrangement på Røsnæs, hvis COVID-19 tillader det.

”Vi satser på, at mellem 50-100 tilmelder sig, men nu må vi se. Vi har aldrig prøvet det før. Men planen er faktisk, at vi vil gøre det her hvert forår/sommer fremover. Det er i hvert fald tanken,” fortæller Peter Egebæk.

Man kan købe kostforløbet online på meny.dk webshop eller i kiosken i Meny Kalundborg, ligesom der også kommer et Ja-tak tilbud.

Samarbejde med lokal vinbonde

Men det er ikke kun juice og smoothies, der bliver talt varmt om i Meny Kalundborg, for de to købmænd har netop indgået samarbejde med Barfod Vin, der ligger på Røsnæs: ”Vi er så glade for at have indgået samarbejde med Lise og Povl Barfod, der laver noget rigtig lækker lokal vin. Vi faldt for både produktet og menneskene bag, og har nu startet et spændende samarbejde, som kunderne har taget varmt imod,” fortæller Peter Egebæk.

Lise Hyttel Barfod og Povl Barfod købte vingården på Røsnæs i 2015. Der er 16.400 vinranker på vingården, hvoraf de høster på de 12.700 lige nu. Der laves hvid- og rosévin.

Ole Lykke, der er i vinafdelingen i Meny Kalundborg faldt pladask for produktet, og er glad for, at de har valgt at tage dansk, og ikke mindst lokal, produceret vin ind: ”Det er den bedste danske vin, jeg har smagt indtil nu, og jeg har smagt mange danske vine,” siger han. 

Smagen af Røsnæs

Vinbonde Lise og Povl Barfod er enige om, at deres vin er smagen af Røsnæs. Lise Hyttel Barfod fortæller endvidere, at de har valgt de slanke flasker, fordi de passer bedst til nordisk vin. Der bliver lige nu solgt fem forskellige vine i Meny, men Barfod Vin er i gang med yderligere spændende tiltag, herunder en sød dessertvin.

Barfod Vin har netop deltaget i en international vinkonkurrence, hvor de havde fire vine med. De vandt alle enten sølv eller guld medaljer, nogle af vinene endda op til flere. Én vin fik en sølvmedalje, en anden en guldmedalje og to vine fik to guldmedaljer hver.

”Vi er ligeglade med størrelsen på vores vingård, for os handler det om kvaliteten. At lave god vin, som folk kan lide at drikke. Vi kan godt matche det internationale marked. Det her er blot toppen af isbjerget, vi kommer til at se meget mere god vin i Danmark fremover,” slutter Povl Barfod. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0