AnnonceLuk annonce




Meny & Stark køber hjertestarter

05-02-2017

Meny og Stark køber nu hjertestarter, der skal hænge tilgængelig 24/7. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I den nordøstlige del af Kalundborg har flere efterlyst, at der mangler hjertestartere, der hænger så alle kan komme til dem døgnet rundt. Det gør Meny og Stark nu noget ved.

Meny og Stark, der ligger i den nordøstlige del af Kalundborg by, går nu sammen om at købe en hjertestarter, som skal hænge som en 24/7 hjertestarter, dvs. at alle døgnet rundt kan komme til den.

”Det var vi helt enige om, at vi skulle, især nu, hvor der ligefrem mangler i den del af byen. Vi har dog endnu ikke fået den købt, men det gør vi, og så skal vi lige finde ud af, hvor den hænger mest hensigtsmæssigt,” siger købmand Peter Egebæk, der ejer Meny Kalundborg.

I øjeblikket er de nærmeste hjertestarternei den del af byen i Akuthuset på Nørre Allé 31, Ole Jensens Autoværksted på Holbækvej 12 og rådhusets reception, Holbækvej 141B, men de sidder indenfor, og dermed er de ikke tilgængelige for alle døgnets 24 timer.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0