AnnonceLuk annonce




Meget intens og tæt håndboldkamp

07-10-2020

Af Hans Wartenberg

Som forudset af HFK’s træner Brian Jørgensen, blev der tale om en meget intens og tæt håndboldkamp, som skulle kriges hjem, da HF Kalundborg mødte NFØ i Røsnæshallen i håndboldherrernes kvalifikationsrække.

Kampen var på mange måder speciel, og havde et spændende skifte i hvem der var hovedpersoner.

De lokale helte kom pænt fra start, og kom på 6-2. Det virkede som om at de hvidblusede Kalundborgspillere havde ramt det helt rigtige spændingsniveau.
Men efter ca. et kvarter skulle der spænding i opgøret. I en andenbølgecontra, får Mike Nissen, lidt for godt fat i sin direkte modspiller. Og den takserede kampens dommere til et direkte rødt kort. Surt for både Nissen og Kalundborg, som var kommet pænt fra start. Men kendelsen var vist objektivt set ok.

Da HFK igen blev fuldtallige var stillingen 7-7. Resten af halvlegen var meget lige, HFK ”vandt” dog på alle parametre.
Halvlegen 12-11, udvisninger 3-0, straffekast 2-0.

Første halvlegs store oplevelse var Marc Schneider Andreasen. Det ene flotte langskudsmål efter det andet blev smidt afsted, 7 af 12 mål i første halvleg fra hans hånd. Og meget høj scoringsprocent af den store venstrehåndsspiller.
Andreas Stilling ville også lige blande sig, med et pillet straffekast på et vigtigt tidspunkt.
Meget intens 1. halvleg.

Men det skulle blive vildere.

Fra starten af 2. halvleg stemplede unge Rasmus Voss ind. Han havde fået 2 bolde i kassen i første halvleg. Men i anden halvleg lavede han de 7 første mål til hjemmeholdet. Et enkelt et af dem, på det straffekast som HFK fik i kampen. (NFØ fik 4 i alt) Den unge Voss var simpelthen ustoppelig.

I anden halvleg var NFØ foran et par gange, første gang da Marc S.A. fik sin første og HFK’s 4 udvisning. Da dommerne efter 45 minutter vurderede at nu var det tid til kampens første udvisning til udeholdet, var stillingen 18-18.

Heller ikke i det sidste kvarter blev der sparet på spændingen.
Her kunne man se HFK slide sig til yderligere 5 mål. NFØ’s træner synes ikke det var spændende nok, så han trak 2 minutter for brok.

Unge Mikkel Nissen fik sin 3 udvisning og det blev vekslet til et rødt kort.
Og forsvaret fik presset lidt mere på NFØ folkene, og så begyndte Andreas Stilling at få redninger for alvor, og han nappede lige et straffe mere i slutningen af kampen. Og det betød at NFØ i det sidste kvarter kun fik puttet 4 bolde i kassen. I det sidste kvarter var Mads Jepsen meget fremtrædende i forsvaret, hvor den unge spiller gang på gang fik ødelagt NFØ spillerne rytme.

Så hjemmeholdet endte med at stå som vindere af hjemmekampen 23-22.
Holdet fik lavet 4 straffe, og kun tilkæmpet sig 1.

Sikke et drama, hvor ingen forlod deres pladser før der var fløjtet af.

Imponerende indsats af HF Kalundborgs hold, som man roligt kan kalde et hold ”mælketænder”. 4 af spillerne er reelt U19 spillere.
Og holdet var i dag uden deres suveræne topscorer Tobias Jørgensen, som så hele kampen fra bænken.
Flot at holde hovederne så kolde. Det kneb mere for andre i Røsnæshallen.
Nu kan det blive en meget spændende sæson.

Dagens målscorere:
Marc Schneider Andreasen 9
Rasmus Voss 9(1)
Kristian Poulsen 2
Mikkel Nissen 1
Kasper Winther Larsen 1.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0