AnnonceLuk annonce




Medborgerhusets brugere på vellykket ferie

03-07-2019

En gruppe af Medborgerhusets brugere med ledsagere har været på en vellykket tur til Østrig. Via Gedser-Rostock kørtes gennem Tyskland med en overnatning i Königstien ved Nürnberg og næste dag ankom man til det smukt beliggende Fontanella, 1154 meter over havet.

Den følgende dag fejrede man om aftenen Bennys 80 års fødselsdag. Dagen blev i øvrigt brugt til at besøge byen Bludenz og se på gamle huse, mens andre tog på Rolls Roys museum. Den følgende dag måtte et planlagt besøg på øen Mainau i Bodensøen opgives på grund af voldsomt regnvejr.

Ingen ture uden forhindringer. Tirsdag måtte en borger til behandling for en tandbyld, mens resten shoppede og prøvede svævebanen. Onsdag gik turen til Schweiz, til Sct. Gallen, hvor man så den smukke katedral og torsdag var der udflugt til Italien. selv  Liechenstein nåede man om fredagen inden turen gik hjemad. Turen gik gennem det gamle Østtyskland med overnatning på Hotel-Landhaus Birkenmoor nær naturparken Drömlinge

Efter lidt grænsehandel i Padborg var man hjemme lørdag aften efter små 3600 km, alle godt brugt, men også fyldt med oplevelse.

Kend din kommune 

Onsdag d. 19.6 tog Medborghusets venner hul på en række busture under overskriften ”Kend din kommune”. Turen gik til Røsnæs. I Nyby havn blev deltagerne mødt af Troels Birk Kristoffersen, der fortalte om de mange vellykkede initiativer der er gennemført på Røsnæs i de sidste år. Man nød den medbragte mad og fortsatte til Røsnæs fyr hvor foreningen var vært ved kaffe og kage.

Senere, i august går turen til Reersø og i september til Fugledegård/Tissø.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0