AnnonceLuk annonce




Medarbejdere har gået flere millioner skridt

16-11-2020

Nogle få af de mange medarbejdere fra IP-Syd som har deltaget i aktiviteten 'Gå dig glad'. Privatfoto

Af Jens Nielsen

180 medarbejdere fra Integrerede Pleje Syd (IP-Syd) under Kalundborg Kommune har deltaget i aktiviteten ’Gå dig glad’, og det er blevet til mange millioner skridt.

Kalundborg Kommune har årligt en pulje til sundhedsfremmende aktiviteter for medarbejderne. I Den Integrerede pleje Syd har der været søgt midler til projekt ”Gå dig glad”.

180 af de 350 medarbejdere under IP-syd har deltaget, delt op i seks forskellige hold med 30 på hver, og alle udstyret med en skridttæller.

Motion, sammenhold og tværgående relationer har været hovedtemaet i aktiviteten.

”Deltagerne på hvert hold har gået med en skridttæller på i fire uger, så er der blevet talt op hvem der har gået mest, og vinderholdet nåede 9.081.000 skridt, opnået både under arbejde og fritid,” fortæller Lone Reuter, områdechef ved Integrerede Pleje Syd.

Vinderholdet er medarbejdere fra sygeplejergruppen og de udekørende under Bregninge Plejecenter, sammen med nogle få fra Odincentret i Høng.

Præmien skulle ha’ været en ’grøn frokost’, men er, grundet corona situationen, blevet om konverteret til et krus med teksten ’Jeg går gerne et ekstra skridt for min kollega’, en massagebold og træningselastikker.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0