AnnonceLuk annonce




Medaljehøst til unge kæmpere

07-09-2019

Den 10. august deltog Svebølle Shotokan Karateklub for første gang til Budo Cup i Ishøj. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 10. august deltog Svebølle Shotokan Karateklub for første gang til Budo Cup i Ishøj. Det var de unge kæmperes første stævne, og de var med for at lære, hvordan man gør, når man er til stævne.

”Vi forventede ingen medaljer overhovedet, for vi er en nystartet klub, hvor både karatedoer (eleverne) og Sempeier (trænerne) skal lære, hvordan man opfører sig til stævne, før vi kan forvente at vinde noget som helst,” fortæller Anette Kasler, der blandt andet er træner i klubben.

Alligevel tog de dygtige kæmpere hjem med lidt mere end forventet. Ikke mindre end 19 medaljer endte de nemlig med at få med hjem - fordelt på otte kæmpere. 

”Medaljerne kom de bestemt ikke sovende til. Puljerne var kun aldersopdelt, så der var modstandere fra eliten, der deltog og kæmpede mod vore nybegyndere. Det var hårdt - og det var svært. Men det slog os ikke ud. Tværtimod kæmpede alle med mod, gejst og dygtighed. Dagen var lang, men det var nogle meget lykkelige og stolte elever, forældre og trænere, der satte næsen hjem mod Svebølle efter en meget flot indsats,” slutter Anette Kasler.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0