AnnonceLuk annonce




Masser af røg og blå blink hos Meny

20-10-2018

Mandskab og brandbiler var fredag eftermiddag mødt op hos Meny i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen var forbi Meny i Kalundborg fredag eftermiddag med et par af de store brandbiler, til stor glæde for især børnene.

Der bliver masser af røg og blå blink på parkeringspladsen hos Meny i Kalundborg fredag, da mandskab og flere store brandbiler fra Vestsjællands Brandvæsen, kikkede forbi.

Ikke fordi der på nogen måde var gået ild i noget, men blot for at børn og voksne kunne opleve brandbilerne. Det plejer altid at være et tilløbsstykke, og sådan var det også hos Meny. Rigtigt mange var henne for at få en snak med brandfolkene, prøve deres store hjelme, røgdykkerapperatet, eller blot det at få lov at sidde i en brandbil.

Brandfolkene havde også en mobil røgdykkerbane med til Meny, så børn kunne opleve at være en rigtig brandmand og få lov til at kravle rundt som røgdykker. Det var der mange som gerne ville prøve, både piger og drenge, og så var der diplom når røgdykkerbanen var gennemført.

Brandbilerne vil også være udstillet ved Meny lørdag fra 10-14, hvor alle interesserede kan kikke nærmere på brandbilerne og prøve røgdykkerbanen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0