AnnonceLuk annonce




Masser af krom og kubik hele weekenden

28-06-2019

Jack Nielsen, Tømmeruphallens Cafeteria og Lars Gagnér, fra den lokale klub ’Garage Club USA Kalundborg’, står i front for det store amerikanerbil arrangement i Tømmerup. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der ventes flere hundrede amerikanerbiler til træf ved Tømmeruphallen hele weekenden. Allerede fredag eftermiddag var der kommet omkring 100 biler. Fredag aften optræder Kings of Rock i Tømmeruphallen, og der er fri entre.

Alle rammerne er klar til det store ’US Gas Meet’ træf som i denne weekend finder sted ved Tømmeruphallen, der bliver masser af krom og kubik. Det er Tømmeruphallens Cafeteria og den lokale klub ’Garage Club USA Kalundborg’ står i år bag arrangementet.

Den store sportsplads er indrettet til de mange amerikanerbiler som ventes at møde frem i det gode vejr, men der er også en lang række af boder på pladsen, hvor der bl.a. sælges tøj, så man kan være klædt rigtigt på når der skal køres amerikanerbil.

Weekenden byder også på modeshow fra de firmaer som har en stand på pladsen, og både fredag og lørdag er der fest i Tømmeruphallen. Fredag er det Kings of Rock som er på scenen, og lørdag aften er det Wild Wax Combo som underholder. Tømmeruphallens Cafeteria sælger spisebilletter begge dage, der er 300 spisebilletter til salg til hver dag, så det er med at være hurtig.

Efter spisningen er der gratis adgang til musikken begge dage, og alle interesserede er velkommen.

Ud over de mange flotte amerikanerbiler og boder, er der forlystelser hos Kim Larsens Tivoli, og selvfølgelig en masse forskellige mad- og drikkeboder til store og små. 

For publikum er arrangementet helt gratis, der opkræves kun et mindre beløb for parkeringen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0