AnnonceLuk annonce




Masser af frisk luft og gode oplevelser

03-04-2019

Spejder for en dag startede med fællessang for at ryste deltagerne sammen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der var god interesse for at være ’Spejder for en dag’, da Hvidebækspejderne tirsdag inviterede til Åbent Hus.

Hvidebækspejderne under Det Danske Spejderkorps, havde tirsdag sidst på eftermiddagen inviteret alle interesserede til Åbent Hus i deres lokaler på Industrivej i Ubby.

Ud over egne medlemmer var der mange børn og voksne som mødte op for at høre mere om ude liv, mad på bål og masser af frisk luft.

Hvidebækspejderne havde også inviteret en række politikere til at komme forbi for at være med til ’Spejder for en dag’, den invitation havde borgmester Martin Damm (V) og kommunalbestyrelsesmedlem Thomas Pedersen (V), taget imod, og de blev i lighed med de andre gæster, præsentret for de mange muligheder der er som spejder

Arrangementet startede med en fællessang, Den tossede sang, som fik rystet etablerede spejdere og de mange gæster sammen, derefter blev alle delt op i grupper og sendt ud til posterne, hvor der bl.a. kunne fremstilles en insektsuger, flækkes brænde med en økse, der kunne snittes med kniv, kastes med line og så selvfølgelig laves mad over bål, masser af sjove og spændende aktiviteter som gav deltagerne masser af frisk luft langt væk fra Ipad’en.

Hvidebækspejderne håber nu at de mange gæster som mødte op til Åbent Hus arrangementet nu bliver til rigtige spejdere.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0