AnnonceLuk annonce




Masser af danseglæde og nye venskaber

01-06-2019

Foto: Line Kongsted

kontakt@tv-kalundborg.dk

Børnene vil danse i sommerferien, og det har de igen i år mulighed for på Musisk Skole i Kalundborg.

Blot en måned før årets "Danseballade", der foregår i første uge af skolernes sommerferie, er der tæt på udsolgt. 

”Det kommer nu ikke helt bag på mig,- for hvert år kommer der stadig flere deltagere, og derfor åbner jeg nu op for et ekstra hold,” siger børnekulturkonsulent Søren Vind.

Populært show

Danseballaden er sommerens danseaktivitet for børn og unge mellem 9 og 15 år. Børnene danser hver dag i ugen mellem kl. 10 og 15. På bare én uge skaber børnene og de professionelle danseinstruktører i fællesskab en danseforestilling. Fredag viser de deres afsluttende show på den helt store scene i Næstved sammen med børn og unge fra Næstved og Ringsted. Her er der altid stopfuldt af venner og familie til den store afslutning.

Også forældrene er glade for Danseballaden. Henrik, der er far til Sille på 10 år, siger: Noget af det bedste, man ser på scenen er, når børnene selv har været med til at skabe. At man kan se, at det er deres egne idéer, som kommer til udtryk, og at man kan se, at de selv har skabt bevægelserne. 

Danseballaden begynder mandag den 1. juli kl. 10 på Musisk Skole. Billetter til Danseballaden kan købes på kalundborgbib.dk under ’Det Sker’. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0