AnnonceLuk annonce




Martin Damm deler post ud i 83 byer

13-11-2017

Martin Damm skal delel 20.000 postkort ud på fem dage. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Martin Damm tager nu konsekvensen af, at det ikke er muligt at få postomdelt et postkort i dagene op til kommunevalget.

På fem dage vil Martin Damm nu selv forsøge at løbe ud med post til 83 byer i Kalundborg Kommune. I alt skal der nås omkring 20.000 postkasser.

Martin Damm forsøgte af få Post Nord til at husstandsomdele et postkort fra Venstre, men det var ikke muligt, derfor tager Venstre sagen i egen hånd og selv deler postkortene ud. Fem dage - 83 byer - 20.000 postkasser.

”Venstre går til valg på bl.a. det vi kalder den ’hele’ kommune, hvor vi prioriterer udviklingsmuligheder og kommunal service i hele kommunens geografi - også selvom det nogle gange er lidt dyrere, og det er derfor vigtigt at komme ud i alle egne af kommunen med budskabet og en opfordring til at stemme den 21. november”, siger Martin Damm.

På turen rundt i kommunen køres Martin Damm rundt i Venstres kampagnebil mellem byerne, og må så dele post ud til fods i hver by. Han håber på at få en hånd med i de fem store byer i kommunen - ellers når han nok ikke i mål.

Postruten er faslagt minutiøst så køretiden mellem byerne minimeres. Uddelingen starter onsdag morgen klokken 8.00 og forventes afsluttet søndag aften.

Martin Damm udtaler: "Det bliver fem dage med sved på panden og omdeling fra morgen til aften. Jeg glæder mig til at komme rundt, og mon ikke jeg møder en række borgere på min vej, som jeg kan få en valg snak med".



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0