AnnonceLuk annonce




Mangeårig formand udnævnt som æresmedlem

11-03-2020

I disse corona-smitte tider var der hverken kram eller håndtryk, men det blev dog til en knyttet næve mellem Ole Lauritsen og Jens Lerager, til venstre næstformand Torben Berner. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Ole Lauritsen, Kalundborg, blev tirsdag aften udnævnt som æresmedlem i Kalundborgegnens Erhvervsråd, efter mange år som bestyrelsesmedlem og formand.

Kalundborgegnens Erhvervsråd afholdt tirsdag aften deres årlige generalforsamling på Skipperkroen i Mullerup.

Under punktet eventuelt blev Ole Lauritsen udnævnt som æresmedlem af erhvervsrådet efter indstilling fra bestyrelsen.

”Ole Lauritsen har været bestyrelsesmedlem fra 1999 og har siddet som formand i 12 år, fra 2005 til 2017, aktiv i masse lokale tiltag, tidligere direktør for Irma og Eurogran, og stadig aktiv på vegne af erhvervslivet, når han engang imellem dukker op på erhvervskontoret og kommer med bud på hvordan vi kan gribe tingene an, tak for det, det er en fornøjelse, derfor skal Ole Lauritsen hædres med et æresmedlemskab af Kalundborgegnens Erhvervsråd,” sagde erhvervschef Jens Lerager, inden Ole Lauritsen blev kaldt op og fik overrakt blomster.

”Jeg er meget beæret, det er jo ikke ligefrem æresmedlemskaber der står i kø her i erhvervsrådet, det har været spændende, og der er ikke et eneste år jeg har fortrudt” sagde Ole Lauritsen i sin takketale.

Og i disse corona-smitte tider var der hverken kram eller håndtryk, men det blev dog til en knyttet næve mellem Ole Lauritsen og Jens Lerager.

Ole Lauritsen er også aktiv i Konservative Kalundborg og i Stafet for Livet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0