AnnonceLuk annonce




Mange tusind liter gylle løb ud på vej

04-04-2019

Flere slamsugere blev, sammen med Vestsjællands Brandvæsen, sat ind for at begrænse skaden. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Mange tusind liter gylle løb torsdag eftermiddag ud på Egemarke Gods i Føllenslev. En del af gyllen løb på tværs af Nykøbingvej (rute 225) og Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt sammen med flere slamsugere. Det skønnes at op mod 5000 liter gylle er løbet ud. 

Torsdag eftermiddag kl. 13.22, blev mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen kaldt til et gylleudslip på Egemarke Gods i Føllenslev.

En medarbejder var ved et uheld kommet til at starte en pumpe og det fik en gyllebeholder til at løbe over.

Gyllen løb bl.a. på tværs af Nykøbingvej, rute 225, og ned i en mindre sø.

Godsejeren fik hurtigt rekvireret brandvæsenet og et par store slamsugere til at suge gyllen op med.

En tankvogn fra Vestsjællands Brandvæsen spulede vejen for gylle, mens slamsugerne fik pumpet noget af gyllen ud af gylletanken.

I følge godsejeren er der løbet op mod 5000 liter gylle ud.

Miljøvagten fra Kalundborg Kommune blev også tilkaldt til stedet, og de er nu i gang med at undersøge hvor store skader der er på naturen og den lille sø.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0