AnnonceLuk annonce




Mange til debatmøde i Kalundborghallen

26-10-2016

Privatfoto

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Nicolai Villumsen (EL) trak mange mennesker til Kalundborghallen, da han tidligere på ugen var mødt op for at tale om kurdernes forhold.

Over 75 deltagere var mødt op i Kalundborghallen for at høre Enhedslistens folketingsmedlem Nikolaj Villumsen fortælle om kurdernes forhold. Det var Enhedslisten Kalundborg, der sammen Dansk Kurdisk Venskabsforening havde arrangeret mødet.

Nikolai Villumsen har rejst flere gange til de kurdiske områder, og har bl.a. været valgobservatør i Tyrkiet. Nikolai Villumsen var ikke videre positiv i forhold til udviklingen i Tyrkiet, hvor der reelt er tale om en borgerkrig mellem Tyrkiet og kurderne. Det var hans opfattelse, at Tyrkiet bekæmper kurderne, og dermed svækker de kampen mod Islamisk Stat eller Daesh, som kurderne kalder det.

Kurderne er reelt de eneste, der har bekæmpet IS på jorden. Til eksempel på udviklingen i Tyrkiet kunne Nikolai Villumsen oplyse, at de 60 kurdere, der blev valgt fra oppositionspartiet HDP ved det seneste valg i Tyrkiet, nu er anklaget af den tyrkiske regering, mens det eneste de har gjort er, at bruge deres ytringsfrihed. Nikolai Villumsen opfordrede til at Danmark støtter befolkningen i Mosul, som er inde i et afgørende slag mod IS, så de kan se, at det nytter at kæmpe imod IS.

Nikolai sluttede aftenen med at gøre opmærksom på den humanitære katastrofe, der hersker i Aleppo. Nikolai Villumsen viste flere billeder med udbombede kurdiske områder, som folk er flygtet fra. Men også billeder fra kurdiske områder som fx fra Rojava, hvor der er dannet lokale parlamenter, og hvor der er håb for fremtiden.

Efter oplægget var der en fin debat mellem kurdere og danskere.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0