AnnonceLuk annonce




Mange sigtelser til knallertkører og passager

28-05-2021

Af Jens Nielsen

To mænd blev sigtet for en række af overtrædelser da politiet stoppede ulovlig knallert i Gørlev

Torsdag kl. 17.45 var en politipatrulje i Gørlev, da betjentene bemærkede en alt for hurtig knallert på Rørmosevej i Gørlev mod vest. På knallerten sad to yngre mænd uden styrthjelm. Politiet standsede knallerten, hvor det viste sig at knallertføreren, en 23-årig lokal mand, var påvirket af spiritus og narko. Han blev testet med alkometeret, som viste at han havde en promille over det tilladte, og en narkometertest viste positiv for kokain. Han blev derfor sigtet og anholdt, da han skulle med politiet for at få udtaget en blodprøve.

Knallerten kunne køre op mod 60 km/t oplyste føreren, så den blev taget med ind til nærmere undersøgelse. Den vil her blive testet på et rullefelt, som kan måle knallerten tophastighed. Den 23-årige kan forvente en sigtelse for at køre på en konstruktivt ændret knallert. De blev begge desuden sigtet for at køre to på en knallert uden styrthjelm.

Begge mænd blev visiteret, hvor politiet fandt lige knap 1 gram kokain på passageren, en 22-årig mand fra Gørlev. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og kokainen beslaglagt. Han vil senere høre mere fra politiet i sine sager.

Efter blodprøveudtagelsen blev den 23-årige løsladt. Når politiet har fået blodprøverne analyseret, kan den 23-årige forvente at høre mere i sine sager.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0