AnnonceLuk annonce




Mange nye tiltag med god mad på Café Dyrehøj

04-02-2019

Tina Thrysøe, tv, her sammen med datteren Karoline Thrysøe der er ansat som kok, i det nye store køkken på Café Dyrehøj. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tina Thrysøe, forpagter af køkken og café på Dyrehøj Vingård på Røsnæs, har en række af nye tiltag klar hen over vinteren og foråret.

Hele sommeren har der været rigtigt travlt med besøgende på Café Dyrehøj, med servering af frokostretter og kaffe-kage. Den nye café og det nye store køkken er forpagtet af Tina Thrysøe, Kalundborg, 

Tina Thrysøe havde nok regnet med at travlheden ville klinge lidt af efter julemarkedet i december, men sådan er det på ingen måde gået, og det er hun måske selv lidt skyld i, for Tina Thrysøe har sat en lang række af tiltag i gang, som kunderne bakker godt op om.

Det er tiltag som brunch, påskefrokost, gourmetaften, vildtaften, kokkeskole, og så er der selvfølgelig alle bestillingerne til mad ud af huset samt private og firmaer som holder deres arrangementer i de tre tilgængelige festlokaler på Dyrehøj Vingård.

”Vi har vinterferiebrunch d. 10. februar, men her er alle pladser udsolgt, så vi har planer om fremover at tilbyde søndagsbrunch måske en gang om måneden, men det vender vi meget snart tilbage med,” fortæller Tina Thrysøe.

Påskefrokost

Et af de nye tiltag er påskefrokost, påskedag d. 21. april, hvor et stort påskebord vil bugne af lækkerier.

”Vi håber at påskefrokosten kan blive en tradition, hvor både lokale og sommerhusgæster spiser en god frokost her på vingården, og det tyder på at der er interesse, der er allerede flere som har bestilt bord, faktisk håber jeg at vi kan lave en række af arrangementer hen over året som bliver en tilbagevendende begivenhed år efter år” siger Tina Thrysøe.

Foråret byder også på en gourmetaften, det er også Tina Thrysøe og hendes dygtige personale som leverer maden til Kalundborg Revyen som spiller på Dyrehøj Vingård, og fredag d. 29. marts afholdes der kokkeskole hvor titlen er bøf og bearnaisesauce med hjemmelavede frites.

Her vil deltagerne blive oplært i at lave bearnaisesauce fra bunden, stege bøffen perfekt og så spise det sammen i dejligt selskab, hvor der nydes et godt glas rødvin.

Ud over de mange arrangementer er der mange bestillinger på fester til firmaer og private, bl.a. en del konfirmationsarrangementer, og så varer det jo ikke så længe inden foråret melder sig og Café Dyrehøj igen tilbyder frokostretter og kaffe-kage.

Følg fra Café Dyrehøj på Facebook, klik her



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0