AnnonceLuk annonce




Mange nye aktiviteter hos Starbowl

18-03-2019

Klaus Pedersen bag den flotte bar på Starbowl. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Starbowl i Elmegade, Kalundborg er klar med en række af nye tiltag, for både børn, de unge og de lidt ældre.

Klaus Pedersen overtog forpagtningen af bowlingcentret i Elmegade, Kalundborg tilbage i efteråret 2018, og har siden sat en række nye tiltag i søen og flere er på vej.

Et helt nyt menukort fortæller om mulighederne for både mad og bowling. Der kan bestilles burgermenu, australsk højreb, der serveres dagens ret onsdag og torsdag og der er selvfølgelig også en børnemenu.

”Vores burgere er gået rent ind, det er en smørbolle og en hjemmelavet bøf og med store pommes frites til, vi bruger friskt hakket kød og ikke noget færdiglavet som kommer på frost, og vores højreb er rigtigt mørt black angus kød,” fortæller Klaus Pedersen.

Starbowl byder også på Nightbowl fredag og lørdag aften mellem kl. 22-24, hvor lyset slukkes ned, der kommer diskolys og høj musik, og der serveres øl. 

Der er også mulighed for at holde børnefødselsdag på Starbowl, her bydes på bowling, byg selv burger, sodavand og en gave til fødselaren.

Gin – rom og cognac

Klaus Pedersen inviterer i samarbejde med Kalundborg Vinhus, på både Gin, rom og cognac smagning i løbet af maj og juni måned, og til sommer vil der blive arrangeret livemusik i gårdhaven lørdag aften.

Der er også kontakt til en kendt motocross kører, der har vundet DM hele 10 gange, som til sommer vil lave en flot opvisning på pladsen bag bowlingcentret i Elmegade.

Endvidere planlægger Klaus Pedersen at lave specielle 'blå mandag' arrangementer i forbindelse med forårets konfirmationer.

Festlokale til 80 personer

Ud over bowling og god mad er der også mulighed for både private og firmaer at afholde forskellige arrangementer i festlokalet på 1. salen, her er der plads til 80 personer.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0