AnnonceLuk annonce




Mange afvist til køre- eller teoriprøve grundet manglende coronapas

07-05-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

For at deltage ved teori- eller køreprøve er det krav, at man skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. Desværre har Midt- og Vestsjællands Politi måtte afvise hele 42 elever, som var mødt op uden at kunne fremvise et gyldigt coronapas. 

En optælling i politikredsen viser, at foreløbig 35 teoriprøver og 7 køreprøver er blevet aflyst på grund af manglende coronapas i perioden fra 7. april til 6. maj. 

Det svarer til, at ca. 5 hele teoriprøvehold er blevet aflyst, og at en prøvesagkyndig har fået aflyst alle sine prøver en dag. De mange aflyste prøver betyder, at det vil tage længere tid at afvikle de teori- og køreprøver, som har hobet sig op under den lange nedlukning på grund af Covid-19, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De køreelever, som er blevet afvist ved en prøve, skal selv betale et nyt gebyr på 600 kr, når de bestiller en ny tid til køre- eller teoriprøve. Man skal derfor huske coronapas, hvis man skal til køre- eller teoriprøve. Både for egen skyld, men også for de, som venter på at få tid til en prøve. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0