AnnonceLuk annonce




Mandag  22. juni ´20 en skæringsdag  for Boligforening.

18-06-2020

Læserbrev:

Mandag  22. juni ´20 en skæringsdag  for Boligforening

Beboere/lejere i Fællesorganisationens Boligforening, i daglig tale FOB, Kalundborg skal på mandag den 22. juni ved både henholdsvis en ekstraordinær generalforsamling og en ordinær årlig generalforsamling, der afholdes i Nyvangskirkens mødelokaler, stemme ja eller nej til et forslag om fusion mellem FOB Kalundborg og fob Slagelse til  en ny fortsættende boligforening  med navn fob Slagelse,  hvor FOB Kalundborgs nuværende økonomi, administration og boliger indgår i det nye boligselskab med hjemsted i Slagelse Kommune i en fælles administration i Slagelse, hvor hovedparten af medarbejderne  i boligselskabet vil være de nuværende Slagelse medarbejdere , ligesom direktøren i det nuværende fob Slagelse vil fortsætte som direktør i det nye boligselskab.

Fusionen er et forslag fremsat af hovedbestyrelsen i fob Slagelse og bestyrelsen i FOB Kalundborg  og det er undertegnede Nis J. Vind Larsens opfattelse at initiativtagere og fronttalere til fusions forslaget er direktør Chresten Mors, FOB Kalundborg  (ansat i Kalundborg fra 1.1.2018 med en kort fortid umiddelbart før i fob Slagelse som  rådgivende konsulent) og  formand for FOB Kalundborg Henrik Andersen  (valgt i.f.m. fraflytning af tidligere formand 27.2.2019). Fra referater af ekstraordinær generalforsamling 22.11.2018 kan konstateres at direktør Flemming Stenhøj Andersen, fob Slagelse var inviteret som deltagende gæst og blev på bestyrelsens anbefaling valgt som dirigent ved den ekstraordinære generalforsamling  22.11.2018

Der er vanskelige tider i øjeblikket, som jo sikkert er alle bekendt, men så vigtig beslutning som en fusion med et andet boligselskab bør have de af administration og bestyrelse lovede informationsmøder og dialoger med beboerne i FOB Kalundborg inden afstemninger, og det bør ikke være sådan, at nogle beboere p.g.a. frygt for coronavirus ikke deltager i afstemning her og nu, men måske gerne ville deltage på et senere tidspunkt.

FOB Kalundborg  fejrede 100-års jubilæum sidste år, foreningen har iflg. sin hjemmeside mere end 640 tidssvarende boliger af mangeartede boligtyper, der løbende bliver forbedret og renoveret, så det synes urimeligt, at der gennempresses en fusionsbeslutning med slet skjulte trusler om huslejestigninger, hvis der ikke stemmes ja nu til fusion, for hvor længe kan Slagelse garantere en fremtid uden huslejestigninger?

Mere tid til beslutningstagning vil også give mulighed for at høre, hvad de i Slagelse forventer at kunne tilbyde af forbedringer af nuværende boliger i Kalundborg og tilgang af nye boliger i Kalundborg i et evt. fusioneret fob, Slagelse.

Ved at stemme ja til en evt. fusion her og nu, så er beslutningen endelig og det er slut med en boligforening i Kalundborg, som mange har været glade for at bo hos i mange år (for mit vedkommende mere end 40 år i samme bolig). Om andre stemmer ja eller nej må ske efter deres egen overbevisning, men under de vilkår, som er givet, kan jeg kun stemme nej til en eventuel fusion med virkning fra 1.1.2021.

Nis J. Vind Larsen

beboer hos FOB Kalundborg, Nyvangsvej 23, 1. th., 4400 Kalundborg


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0