AnnonceLuk annonce




Video: Mand søger tilflugt på tankstation efter voldsomt overfald

30-09-2019

Af Jens Nielsen

Midt- og Vestsjællands Politi leder efter to mænd i en hvid bil efter groft overfald ved Gørlev.

En mand er mandag eftermiddag blevet udsat for et voldsomt overfald ved Gørlev på Vestsjælland.

Politiet fik klokken 14.57 en anmeldelse om, at en mand havde søgt tilflugt på Shell-tanken på Gørlev Landevej efter et voldsomt overfald.

Offeret er bragt til Rigshospitalet, men politiet kan ikke sige noget nærmere om hans tilstand. Rygtet på gerningsstedet siger at han er blevet slået med en økse, men det er ikke bekræftet af politiet.

Overfaldet er foregået på Ulstrupvej lige uden for Gørlev, hvor politiet har spærret vejen for al trafik, mens politiets gruppe 1 hunde og teknikere arbejder på stedet.

To formodede gerningsmænd er flygtet fra stedet i en mindre hvid bil.

Eventuelle vidner bedes kontakte politiet på tlf. 114

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11821