AnnonceLuk annonce




Mand snittet i ansigt med en kniv

24-05-2019

Af Jens Nielsen

En 43-årig mand blev torsdag sidst på eftermiddagen snittet i ansigtet med en kniv i sit hjem. En 44-årig mand er varetægtsfængslet i sagen.

Torsdag kl. 17.47 kom et alarmopkald om, at en mand havde opsøgt en 43-årig mand med to knive på en adresse i Møllestræde i Kalundborg.

Manden havde fægtet med knivene og ramt den 43-årige i ansigtet. En patrulje og en ambulance kørte til stedet.

Den forurettede havde fået nogle snitsår i ansigtet, og han blev kørt til behandling på skadestuen. Skaderne var ikke livstruende.

Politiet gennemsøgte området efter den mistænkte, men fandt i første omgang ikke frem til ham.

Omkring kl. 19.35 fik politiet oplysninger om, at den mistænkte var tilbage ved gerningsstedet. En patrulje kom hurtigt frem og anholdt en 44-årig mand fra Kalundborg, der blev sigtet for kvalificeret vold. Han blev fundet i besiddelse af to knive, der blev beslaglagt.

Manden var påvirket af spiritus, så han har overnattet i detentionen til afrusning.

Den 44-årige blev fredag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor han er blevet sigtet for vold med kniv mod den 43-årige. Manden er varetægtsfængslet frem til d. 18. juni 2019



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0