AnnonceLuk annonce




Mand skabte utryghed

26-02-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag fik Midt- og Vestsjællands politi en melding om en mand, der gik rundt i Bjergsted muligvis med en økse, hvilket skabte utryghed blandt borgerne.

Torsdag formiddag fik politiet flere henvendelser fra beboere i Bjergsted om, at en mand gik rundt i byen. Han skabte utryghed, da han muligvis medbragte en økse og havde en utryghedsskabende adfærd. Ingen var dog blevet angrebet af manden, der bor i byen. 

Flere patruljer kørte til Bjergsted, hvor politiet under fornødne sikkerhedsforanstaltninger fik kontakt til en 35-årig mand, der udramatisk blev frihedsberøvet, så der ikke længere var risiko for, at andre måske kunne lide overlast. 

Politiet vurderede, at manden var oprevet og uligevægtig, hvorfor politiet fik gennemført en lægeundersøgelse af ham for en vurdering af eventuel akut behov for lægelig behandling. I mellemtiden foretog politiet undersøgelse af hans bopæl, hvor politiet fandt et par blankvåben, som den 35-årige ikke havde politiets tilladelse til at besidde. Disse blankvåben blev beslaglagt, som bevis i en sag om overtrædelse af våbenlovgivningen. 

Først på eftermiddagen blev den 35-årige frigivet fra politiets varetægt, hvorefter han vendte retur til sin bopæl i byen. Ingen personer havde lidt fysisk overlast som følge af hans utryghedsskabende adfærd i området.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0