AnnonceLuk annonce




Mand sigtet for overtrædelse af tilhold og trusler

11-07-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag først på aftenen modtog politiet en anmeldelse om overtrædelse af tilhold samt trusler.

Kl. 17.25 onsdag aften fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at en 45-årig mand fra Kalundborg havde indfundet sig på en adresse i Eskebjerg hos en 36-årig mand, hvor han havde truet den 36-årig. Den 45-årig mand havde et tilhold imod at opsøge den 36-årige på grund af tidligere episoder imellem de to. 

Politiet kom frem til stedet, hvor de sigtede og anholdte den 45-årig mand for overtrædelse af tilholdet samt trusler. Han blev taget med til stationen til afhøring og sagsbehandling. Anklagemyndigheden gennemgik torsdag formiddag sagen, hvor det blev besluttet, at der ikke var grundlag for at fremstille den 45-årig mand i grundlovsforhør. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0