AnnonceLuk annonce




Mand rendte rundt med to pistoler iført skudsikker vest

01-09-2019

Af Jens Nielsen

En 32-årig mand er sidst på aftenen lørdag blev anholdt af politiet. Manden rendte rundt i Ubby med to pistoler og var iført skudsikker vest.

Svært bevæbnet betjente anholdt lørdag aften en 32-årig mand i Ubby, efter at han havde rendt rundt i byen iført skudsikker vest og med to pistoler.

Politiet kan ikke sige så meget om aktionen på nuværende tidspunkt, kun at manden er fra lokalområdet og at han er anholdt uden dramatik, og politiet har sikret de to pistoler, og at ingen er kommet til skade.

Politiet vil heller ikke oplyse om hvad det var for pistoler og om de var skarpladte.

På facebooksiden for Ubby/Jerslev er der flere som har kommenteret sagen, og her oplyses det bl.a. han manden rendte rundt på bare tæer og at han også havde en hund med sig.

Flere skriver at aktionen er foregået i området omkring kirken i Ubby samt på Hovedgaden, og at området var spærret helt af så flere borgere ikke kunne komme hjem til deres bolig før politiaktionen var afsluttet.

Den 32 årige fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndagen med krav om varetægtsfængsling.

Undervejs blev også mandens kæreste anholdt. Søndag formiddag er det ikke afgjort, om hun også skal med i grundlovsforhøret i Retten i Roskilde.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0