AnnonceLuk annonce




Mand med konservesdåser forsvandt fra pensionistboliger

17-06-2019

kontakt@tv-kalundborg.dk

Fredag sidst på eftermiddagen var en mand på besøg hos sin mor i Kalundborg, da en fremmede ringede på døren. Han fik dog hurtig benene på nakken, da han så, at den ældre dame ikke var alene.

På Elmevænget i Kalundborg var en 62-årig mand, fredag sidst på eftermiddagen, på besøg hos sin mor, da det ringede på døren. Udenfor stod en 40-45-årig mand, der var mørk i huden og havde sort hår. Manden medbragte to konservesdåser med bønner og forklarede, at han havde brug for hjælp til at få dem åbnet. Da den 62-årig mand kom til syne i entreen, forsvandt manden med konservesdåserne imidlertid hurtigt, da han tilsyneladende ikke længere havde brug for hjælp til at få dem åbnet.

En patrulje blev sendt til stedet, og undersøgte området, dog uden at finde manden med konservesdåserne. Politiet vil gerne understrege, at der ikke er foretaget nogen kriminel handling, men vil samtidig gerne opfordre borgerne til at udvise sund skepsis over for ukendte personer, der opsøger dem på deres hjemadresse for at få hjælp.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0