AnnonceLuk annonce




Mand er fortsat forsvundet

17-03-2021

Anders Vejberg Kristoffersen fra Kalundborg er fortsat forsvundet, og er nu internationalt efterlyst i håbet om at finde ud af, hvad der er sket.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Politiet har søgt efter Anders Vejberg Kristoffersen fra Kalundborg siden den 14. januar, hvor den 39-årige mand forlod sit hjem ulåst på Klosterparkvej i Kalundborg. Nu er han internationalt efterlyst i håbet om at finde ud af, hvad der er sket med den 39-årig mand.

Anders Vejberg Kristoffersen blev filmet af et overvågningskamera i et lokalt supermarked den 15. januar, altså dagene efter, at han forlod sit hjem ulåst. Dernæst er han ligeledes blevet filmet den 16. januar på Circle K-tanken på Esbern Snaresvej i Kalundborg. Men siden da har den 39-årig mand ikke været at finde nogle steder.

”Midt- og Vestsjællands Politi har søgt alle de muligheder, der er, og der skal komme nye oplysninger, hvis man skal have mere at gå efter,” fortæller kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Charlotte Tornquist, og fortsætter: ”Derfor er han også nu internationalt efterlyst for, at vi kan få besked om, hvis han bliver set i udlandet. Vi ved jo ikke, hvad der er sket, om han er rejst af egen fri vilje, eller der er tilstødt ham noget. Dog har hans kreditkort ikke været i brug siden den 16. janaur."

En drone har ydermere været i brug i eftersøgningen, hvor man nord for Klosterparkvej undersøgte fem vandhuller, dog uden resultat.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0