AnnonceLuk annonce




Malene vil i Folketinget

16-04-2021

Malene Grandjean her sammen med Steffen Kisselhegn, formand for kredsbestyrelsen for Venstre i Holbæk. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Der er muligheder for, at Malene Grandjean i nær fremtid skifter direktørstolen i EUC Nordvestsjælland ud med en stol på Borgen.

Malene Grandjean har tidligere meddelt, at hun ikke genopstiller til kommunalbestyrelsen i Kalundborg når der til november er kommunalvalg, da det tidsmæssigt er vanskeligt at forene med jobbet som vicedirektør med mange ansatte under sig, men nu er Malene Grandjean villig til at droppe jobbet som vicedirektør for en plads i Folketinget.

”Jeg gør ikke tingene halvt, og min beslutning om en pause for kommunalpolitik efter valget i år var bestemt ikke let. Jeg brænder for at gøre en forskel både gennem det politiske og gennem mit professionelle virke,” forklarer Malene Grandjean i en pressemeddelelse.

Med fuld opbakning indstiller Venstres kredsbestyrelse i Holbæk nu Malene Grandjean som deres nye folketingskandidat.

Vi glæder os til opstillingsmødet den 30. april 2021, hvor medlemmer i Venstre Holbæk også vælger Malene. Malene har et særligt blik for, at alle på ”holdet” føler sig hørt, hun har rigtig mange gode ideer og et kæmpe drive, så vi er rigtig glade for, at hun vil være vores folketingskandidat” understreger Steffen Kisselhegn, formand for kredsbestyrelsen for Venstre i Holbæk,

Har hjemme på Vestsjælland

Malene bor i Kalundborg med sin mand. Malene er 45 år og sammen med Flemming har de pigerne Fie på 22 og Mille på 19. Begge deres piger flyttede hjemmefra i sommer til henholdsvis Århus og Svendborg. Malene har desuden kun boet få forskellige steder i sit liv: På landet i Jorløse ved Tissø, i Viskinge i fire år og så på Røsnæsvejen, hvor hun bor nu.

Malene har 10 års erfaring som leder af forskellige ungdomsuddannelser, og hun har gennem de sidste år været ansat som vicedirektør på EUC Nordvestsjælland, hvor hun arbejder med erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, forskellige 10. klassestilbud, markedsføring og kommunikation, AMU og voksenuddannelser og en række udviklingsprojekter primært knyttet til kommunerne: Holbæk, Odsherred og Kalundborg.

Malene fik i øvrigt anden flest personlige stemmer i Venstre ved valget i november 2017 kun overgået af borgmester Martin Damm. Og med hendes 662 personlige stemmer har hun markeret sig som en af de eneste kvinder i området, der uden at være borgmesterkandidat kan få over 650 personlige stemmer. 

Opstillingsmøde

Der er opstillingsmøde fredag den 30.4. kl. 10, og grundet Corona har kredsbestyrelsen valgt at holde det virtuelt.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0