AnnonceLuk annonce




Madmarked skabte ekstra liv i gågaden

12-06-2021

Barfod Vin fra Røsnæs delte smagsprøver ud til årets første madmarked i Kordilgade. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det første af 10 madmarkeder hen over sommeren startede lørdag på gågaden i Kalundborg. Med madmarkederne håber Kalundborgegnens Erhvervsråd at skabe en ny tradition på gågaden i Kalundborg.

Sommerens første madmarked skabte ekstra liv i Kordilgade lørdag formiddag. I de syv opstillede boder var der mulighed for at købe både hjemmelavede bolsjer, friske grøntsager, ost og andre specialiteter.

Nordic Chufa fra Kalundborg uddelte smagsprøver på chufa (også kaldet en jordmandel), en lille rodknold med en mild og nøddeagtig smag, og Barfod Vin fra Røsnæs delte ud af den lokat produceret rosé- og hvidvin.

Det er Kalundborgegnens Erhvervsråd som har taget initiativ til de 10 madmarkeder i Kordilgade hen over sommeren.

Det vil ikke være de samme udbydere på alle 10 markeder, men der vil hver eneste lørdag være noget at komme efter, lover Kalundborgegnens Erhvervsråd.

ZBC Kokke og Tjenerskole var også med på madmarkedet i Kordilgade. Ud over, at man kunne få en snak om uddannelsen, delte eleverne rundhåndet ud af EM-grillpølser fra Slagter Jacob.

Plads til flere

Det er Kalundborgegnens Erhvervsråd som står bag de 10 madmarkeder i Kordilgade, og skulle der være en producent eller en anden, der på en eller anden måde beskæftiger sig med fødevarer, og som kunne have interesse i at deltage, så er der plads til flere, og man er velkommen til at kontakte projektleder Morten Hass Augustsen på telefon 40 73 50 85 eller på mail mha@kalundborgerhverv.dk


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0